| 
Kom og gør en god handel, når sommerudsalget for alvor går i gang i Skjern. Butikkerne vil bugne af gode tilbud, og der vil være noget for hele familien. Hvor længe tør du vente... Udsalget sættes i gang den 1. juli, hvor butikkerne har åbent til kl. 22. Det bliver en forrygende sommeraften for hele familien med gratis børneaktiviteter, live musik, underholdning og caféer rundt om i byen. Tigermand og Søn  Oplev ildslugning, ildpustning, fliseknusning, trylletricks, plattenslagerri og meget andet når Tigermand og hans søn på 10 år byder på gøgl og gags på gadeplan. Her er i sandhed tale om en gal gøglerforestilling for hele familien. Live musik i byen Der vil aftenen igennem være live musik flere steder. Du kan opleve Caribbean Steelband, der vil fylder byen med glad sommerstemning fra Caribien. Musikken spænder fra svedig samba, tjekket cha-cha, lummer limbo og laber lambada til saftig salsa, bisset bossa og ruskende rock. Serveres på en bunke stemte olietønder med et ordentligt stænk percussion, en knivspids jysk humor og masser af højt humør. Caribbean Steelband har eksisteret siden 1990 og består af 3 musikere, alle konservatorie-uddannede slagtøjsspillere. 
Et andet band der gæster Skjern er bandet After Midnight, der har rødder i det vestjyske. Repertoiret er bredt med hits fra 60’erne og frem til i dag med bla. John Fogerthy, Beatles, Roy Orbinson, Smokie, Bamse, Big Fat Snake, Gasolin og nationalklenodiet Kim Larsen. After Midnight, der er kendt for at levere seriøs, swingende og god musikalsk underholdning har gennem de sidste 10 år spillet på diverse festivaler. Noget for børnVi byder på gratis aktiviteter for børn denne aften. Her kan de bl.a. andet opleve: - Minitog, hvor de mindste kan få sig en gratis kauseltur - Hoppeborg for de størrer børn. - Ansigtsmaling. Bliv fx. malet som en sommerfugl - Ballon Bo vil fremtrylle bl.a. hatte, giraffer og andet sjovt.
|